Nyt fra kloakudvalget – 06.05.21

Kære haveejere

Sidste nyt vedrørende kloakprojektet:
Som mange sikkert har lagt mærke til, arbejdes der lange dage fra Gottliebs side.
Gottlieb har anmodet om at arbejde weekender og helligdage i maj måned – dette arbejde vil hovedsageligt blive udført i toppen af Nordbakken. Men vær alligevel ekstra opmærksom, når du færdes i hele haveforeningen.

Husk nu, at der kun er gennemgang fra stisystemet i bunden, de næste par uger. 

ØV – ØV – ØV 

Der er nogen der har smidt flamingo/krøyerkugler i kloakken.
Hvad pokker tænker man på – kloakken bliver stoppet og pumperne går i stykker.
Der er kun to til at betale gildet – vedkommende der har gjort det eller hele haveforeningen.

Så en gang for alle – der må ikke smides noget i kloakken inden den er færdig.  

Og når kloakken så er færdig, er der kort sagt kun 2 ting der må smides i toilettet:

1. ”Det”, der kommer ud af kroppen
2. Toiletpapir

Så kære alle sammen, være tålmodig lidt endnu – ”enden” er nær 😊

Med venlig hilsen
Kloakudvalget