FORELØBIG ORIENTERING OM GENERALFORSAMLINGEN DEN 26. APRIL 2020

FORELØBIG ORIENTERING OM GENERALFORSAMLINGEN DEN 26. APRIL 2020

Grundet de særlige omstændigheder i forbindelse Corona virus, står bestyrelsen lige som alle andre, i en hidtil uprøvet situation. Ingen ved hvad den nærmeste fremtid bringer, hvilke tiltag regeringen anbefaler eller lovgiver om. Situationen ændrer sig dag for dag.

Som udgangspunkt indkalder vi til ordinær GF søndag den 26. april 2020 kl. 10 og samtidig til evt. ekstraordinær GF den 3. maj 2020 jf. vores vedtægter. Hvis det ikke er muligt, at afholde disse to generalforsamlinger, vil de blive afholdt senere på sommeren.

Da vi ikke har haft mulighed for at afholde bestyrelsesmøder i marts måned, har nogle af bestyrelsens medlemmer ikke haft mulighed for, at skrive under på regnskabet. Regnskabet vil blive med sendt indkaldelsen, og de sidste underskrifter indhentes fra de resterende bestyrelsesmedlemmer og bilags kontrollanter, inden regnskabet skal forelægges på generalforsamlingen.

I tilfælde af, at det ikke er muligt at afholde de planlagte generalforsamlinger, har vi en udfordring, da vi skal have valgt en entreprenør. Får vi ikke valgt den ønskede entreprenør, kan vi ikke få underskrevet kontrakten, og risikerer derfor, at kloakprojektet kan blive både dyrere og forsinket.  Dette er et scenarie vi meget gerne vil undgå. Entreprenørerne afleverer deres tilbud som planlagt d 20.03.20 og vi håber stadig at afholde dialogmøde med to af dem den 26.03.20.

Desværre tager vores vedtægter ikke højde for de ekstraordinære omstændigheder verdenen er blevet ramt af. Vi kan jo som bekendt ikke stemme ved fuldmagt, men bestyrelsen overvejer, om der evt. kan stemmes via mail eller brev, om dette ene punkt. Generalforsamlingen har jo allerede stemt om kloak, byggesum og indhentning af låne tilbud – så punktet ”anbefalet valg af entreprenør” er måske noget der kan forhåndskodgendes, hvis 2/3 af medlemmerne giver deres accept. Så vi håber. at det kan lade sig gøre at underskrive kontrakten med entreprenøren med det forbehold, at medlemmerne godkender det på først kommende generalforsamling når Corona situationen tillader os at samles igen.

Vi udsender indkaldelsen i starten af april.

Pas godt på jer selv og hinanden.

Med venlig hilsen Bestyrelsen.